Få professionel hjælp til behandling af alvorlig stress
Alvorlig stress, der også går under betegnelsen langvarig stress eller kronisk stress, er noget du skal tage meget alvorligt, og søge hjælp til hurtigst muligt.
Hvis du har alvorlig stress, har du gennem længere tid oparbejdet en alvorlig belastningsreaktion i din psyke og krop, og det kræver professionel stressbehandling.
Alvorlig stress kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor længe det tager at udvikle en belastningsreaktion med alvorlig stress.
For nogle personer kan det tage et par måneder og for andre personer kan det tage flere år, at udvikle alvorlig stress. Det er nemlig sådan, at der kan være stor forskel på vores evner til at modstå stress.
En person kan have meget let ved at modstå stress. Mens en anden person kan opleve den samme mængde stress som overvældende og umulig at klare.
Typiske tegn på alvorlig stress
Tegn på alvorlig stress kan genkendes på nogle af nedenstående stress symptomer.
Alvorlige stress symptomer
- Hukommelsesbesvær.
- Koncentrationsbesvær.
- Aggressivitet.
- Blødningsforstyrrelser (Kvinder).
- Uforklarlige smerter.
- Svimmelhed.
- Modløshed og tristhed.
- Ekstrem træthed.
- Hyppige infektioner
- Mave tarm problemer.
- Forværring af eksisterende sygdom.
- Grådlabil.
- Eksem og udslæt.
- Større forbrug af stimulanser.
- Trækker dig socialt.
Sådan får du hjælp hvis du har alvorlig stress
Hvis du har mistanke om, at du har alvorlig stress er det først og fremmest vigtigt, at du bliver undersøgt af en læge, så han eller hun kan udelukke andre årsager end stress.
Hvis din læge ikke kan finde nogle årsager til dine symptomer, er der med stor sandsynlighed tale om, at du har fået en belastningsreaktion med alvorlig stress.
Det næste skridt er så at du får professionel hjælp til din stress, da det er de færreste mennesker der selv vil være i stand til, at hjælpe sig selv når der er tale om en belastningsreaktion med alvorlig stress.
Der findes i dag rigtig mange som tilbyder hjælp til stress. Men det er ikke alle der er lige kompetente, når det handler om få hjælp til alvorlig stress.
Lægen
Din læge er den første person du skal henvende dig til, hvis du oplever nogle af de tidligere nævnte tegn på alvorlig stress. Eller hvis du i øvrigt ikke har det godt.
Din læge kan meget ofte ikke gøre noget ved din stress, men kan derimod udelukke at du ikke fejler noget andet. Da mange af de alvorlige stress symptomer også kan skyldes andre ting.
Hvis din læge konstaterer, at du ikke fejler noget, men at der muligvis er tale om en belastningsreaktion med stress, er det næste skridt at få behandlet din stress.
Og her vil jeg anbefale dig, at søge hjælp hos en stresscoach, psykolog eller psykoterapeut, afhængig af årsagerne din stress.
Stresscoachen
En stresscoach er specialist uddannet inden for afstressning, forebyggelse og håndtering af stress. Ligesom nogle stresscoaches også er uddannet i, at behandle og dermed fjerne de dybereliggende årsager til stress. Det kan eksempelvis være lavt selvværd, angst samt vanemæssige tankemønstre og adfærdsmønstre, der oftest er medvirkende årsager til din stress.
Vær dog opmærksom på, at hvis årsagerne til din stress bunder i traumatiske oplevelser fra din barndom eller senere i livet, vil det oftest være mere hensigtsmæssigt, at få hjælp hos en psykolog, psykoterapeut eller tankefeltterapeut.
Psykologen
En psykolog kan, ligesom psykoterapeuten, være den person du kan få hjælp hos, hvis du har stress. Dog er det meget vigtigt, at du sikrer dig, at den pågældende psykolog har speciale i stress og stresshåndtering. Og dermed også kan give dig nogle redskaber til at forebygge og håndtere fremtidig stress.
Det er bestemt ikke alle psykologer der er gode til dette.
Til gengæld er en psykolog god, hvis din stress primært er opstået på grund af tidligere traumatiske oplevelser. Eller du samtidig har andre udfordringer i dit liv, som du tænker en psykolog kunne være god at få hjælp hos.
Psykoterapeuten
En psykoterapeut kan være god at få hjælp hos, hvis årsagerne til din stress bunder i tidligere traumatiske oplevelser, som eksempelvis kan være alvorlig sygdom hos dig selv eller dine nærmeste, dødsfald hos nærtstående familiemedlemmer, overfald, voldtægt eller andre mindre eller større traumer fra barndommen.
Vær dog opmærksom på, at ikke alle psykoterapeuter er specialister i behandling af stress. Og heller ikke nødvendigvis ved nok om, hvordan du fremover kan undgå at få alvorlig stress igen.
Som psykoterapeut i Roskilde arbejder jeg også med stressrelaterede traumer , og anvender i den forbindelse psykoterapi som supplement til den almindelige stressbehandling.
Andre muligheder for hjælp til alvorlig stress
Herudover findes der en række af andre behandlere, der tilbyder hjælp til stress. Det kan eksempelvis være akupunktører, yoga instruktører, massører, body sds, ergoterapeuter, hypnotisører, healere og en lang række andre aktører.
Disse behandlingsformer kan ikke stå alene, hvis du vil være helt sikkert på, at får en holdbar og vedvarende effekt af din stressbehandling. Og ikke igen skal opleve at få alvorlig stress. De kan til gengæld, i nogle tilfælde, være et godt supplement til en stresscoach, psykolog eller psykoterapeut.
Relaterede sider