Stress og søvnproblemer

Søvnproblemer som dårlig søvn, søvnbesvær eller søvnmangel, kan muligvis være tegn på stress.

Stress og søvnproblemer er et stort problem for rigtig mange mennesker. Og i mange tilfælde er det stress, der er årsagen til søvnproblemerne.

Når man er stresset oplever de fleste mennesker søvnproblemer som dårlig søvn, søvnbesvær eller decideret søvnmangel. Det kan være problemer med at falde i søvn, eller det kan være, at du  vågner kort tid efter, at du er faldet i søvn og så svært ved, at sove igen.

Det kan også være, at du sover en meget let søvn, så du ikke føler dig udhvilet når du vågner fordi, du ikke har været nede i den dybe søvn.

Stress og søvnproplemer: Din hjerne er i alarmberedskab

Manglende søvn når du har stress skyldes, at din hjerne i konstant alarmberedskab. Og det påvirker din søvn, da kroppen ikke kan finde hvile, fordi hjernen tror der er fare på færde.

Du får derfor ikke den dybe søvn, som er så vigtig for os mennesker, og du får heller ikke sovet det antal timer som du og din krop har brug for.

Stress og søvnproblemer skyldes stresshormonet Kortisol

Når du har stress og søvnproblemer skyldes det, at du har for meget af stresshormonet kortisol i kroppen. Når du har for meget kortisol i kroppen i længere perioder skader det din nattesøvn.

For meget kortisol i kroppen påvirker også din forbrænding, dit blodsukker og nedbryder dit immunforsvar, så du nemmere tager i mod infektioner og dermed bliver nemmere syg.

Når du ikke er stresset nedsættes hjernens produktion af kortisol naturligt. Herudover nedsættes stofskiftet og samtidig dannes der melatonin (hjernens naturlige søvnhormon), der gør dig træt og sløv og dermed klar til at sove.

Det kan være du har svært ved at falde i søvn fordi du har mange tanker, der kværner rundt i hovedet på dig hele tiden.

Det kan være grublerier og spekulationer om ting der er sket i fortiden, eller tanker hvor du bekymrer dig om fremtiden. Det kan også være tanker, der bare dukker op helt af sig selv fra din ubevidste del af hjernen. Kort og godt tanker der forstyrrer dig i at falde i søvn og sove godt.

Stress og søvnproblemer: Sådan får du en bedre søvn

Hvis du er ramt af stress er det først og fremmest vigtigt, at du får professionel hjælp til behandling af din stress. I forbindelse med en stressbehandling, vil du efter kort tid opleve, at din søvn bliver bedre og bedre, så du kan sove en hel nat uden afbrydelser.

Herunder finder du en række gode råd og metoder til, at få en bedre søvn. Ligesom du også kan læse om, hvorfor vores søvn er så vigtigt. Når du får den søvn du har brug for, bliver du også mere modstandsdygtig overfor stress.

 

Stress og søvn

 

Undgå elektrisk lys, PC, Tablets og smartphones, det giver dig en dårlig søvn

Kunstigt lys fra din PC, Tablets eller smartphone er den rene “gift” for din søvn, og derfor skal du sørge for, at slukke for disse ting mindst en time før du skal sove.

Når du får kunstigt lys ind gennem dine øjne, har din hjerne svært ved at producere søvnhormonet Melatonin, der dannes i din øjne og hjerne. Uanset om du er stresset eller ej, så påvirker det din søvn i negativ regning, og giver dig en dårlig søvn.

Amerikanske forskere har påvist, at ovennævnte giver et voksende problem med søvnunderskud, som kan have alvorlige konsekvenser for dit helbred.

Elektrisk lys og skærmtid ødelægger din søvn og skader dit helbred

Gå i seng på det rigtige tidspunkt og få en god søvn

Søvnvinduet

Der er forskellige tidspunkter på døgnet hvor produktionen af melatonin er større end andre tidspunkter.

Søvnvinduet er de tidspunkter på døgnet hvor produktionen af søvnhormonet melatonin stiger. Ifølge den tyske søvnforsker Alfred Wiater har det stor betydning for din søvn hvornår du sover eller går i seng. Der er tre søvnvinduer hvor produktionen af søvnhormonet melatonin stiger.

Søvnvindue aften Kl. 22.00 – 23.30
Her stiger produktionen af melatonin, og kroppen indstilles på træthed. Hvis du ikke går i seng, eller falder i søvn på det tidspunkt kan du opleve store problemer med at falde i søvn.

Søvnvindue Kl. 03.00 – 04.00
Hvis du ikke er faldet i søvn i det første søvnvindue på grund af stresstanker af forskellig karakter, eller af andre årsager vil du senest falde i søvn ved 3-4 tiden, hvor kroppen åbner et nyt søvnvindue, og alle kropsfunktioner nedsættes.

Søvnvindue kl. 15.00 – 16.00
På dette tidspunkt åbner kroppen op for et nyt søvnvindue, hvor det er let at falde i søvn.

Gode råd og tips til en bedre søvn, når du oplever stress og søvnproblemer

  • Lad være med at se fjernsyn og være på computeren mindst 1. time før du skal sove.
  • Sørg for at have en jævn døgnrytme hele ugen. Det vil sige stå op og gå i seng på nogenlunde samme tid – også i weekenden.
  • Lad være med at drikke kaffe, te, cola og andre koffeinholdige drikke 8 timer inden du skal sove. Koffein blokerer for træthedssignalerne, så du ikke kan mærke når du er træt.
  • Ingen motion af nogen art 3 timer før du skal sove. Motion får pulsen og blodtrykket til at stige, og du producerer en masse stresshormoner og sukker, der giver kroppen energi. Og hvis din krop er fyldt med energi, kan du ikke falde i søvn.
  • Tag et karbad, alternativt et fodbad og bland Epsom salt i vandet (Epsom salt indeholder Magnesium, der virker afslappende på nervesystemet). Kan købes i helsekost butikker. Her kan du købe Epsom Badesalt
  • Har du mange tanker, så skriv dine tanker ned på et stykke papir inden du skal i seng. Der behøver ikke være nogen sammenhæng eller mening i det du skriver, bare skriv de tanker ned der kommer til dig.Når du gør det, tror din hjerne at tingene er løst, og gider ikke længere beskæftige sig med alle de tanker.Hav en blok og en kuglepen liggende ved siden af din seng, så hvis du vågner i løbet af natten med forskellige tanker, kan skrive tankerne ned på papiret. Derefter kan du lægge dig til at sove igen.
  • Sørg for at der er mørkt i dit soveværelse når du skal sove. Det er når det er mørkt, at din hjerne danner søvnhormonet melatonin, som gør at du kan falde i søvn.
  • Når du lægger dig til at sove, så start med at tænke på en god ferie eller anden god oplevelse du har haft. Start med at tænke helt fra begyndelsen af denne begivenhed, og få alle detaljerne med.Tænk så videre og se oplevelsen for dit indre blik, hør de lyde der er forbundet med oplevelsen, mærk de følelser og eventuelle dufte der er forbundet med den gode oplevelse.Det er sjældent du når at tænke oplevelsen til ende, da du med stor sandsynlighed falder i søvn inden.
  • Sørg for at sove køligt, da temperaturen påvirker din døgnrytme. Kropstemperaturen falder når du sover, så det er vigtigt, at der ikke er for varmt i dit soveværelse, for så har din organisme svært ved at falde til ro.Jo køligere dit soveværelse er, jo hurtigere og mere falder din kropstemperatur. Det får dig til at sove bedre, men du må selvfølgelig ikke fryse.

Øvrige ting du kan gøre for, at få en bedre søvn

NADA Akupunktur til en bedre søvn

NADA øreakupunktur er medvirkende til, at du får en bedre søvn, da den blandt andet er med til, at skabe balance i det autonome nervesystem og regulerer stresshormonet kortisol.

Læs mere om NADA Akupunktur her.

Naturpræparater der har en god virkning på søvn

Melatonin er vores naturlige søvnhormon og produceres af koglekirtlen i hjernen. Herunder er et par forslag til naturpræparater der har en god virkning i forhold til søvn.

Perikon

En tysk professor, dr. Woelk fra universitetet i Giesen, anbefaler sine patienter at tage perikon. Grunden hertil er at perikon frisætter melatonin. Perikon virker ved at aktivere melatonin dannelsen i koglekirtlen. Den udskiller hormoner, som virker beroligende på søvncentrene i hjernen.

Læs artikel om Melatonin vs Perikon her

Bio-Rolin*at

Naturmidlet Rolin*at, der indeholder baldrian og humle, og ifølge producenten fremstillet efter en særlig recept med en skånsom behandling af råstofferne, giver en ren og naturlig substans med høj virkning. Rolin*at skulle derfor være stærkere end almindelige baldrian og humle tabletter.

Læs mere om Rolin*at her

Magnesium

Magnesium kan hjælpe dig til at slappe af og få en god søvn, da magnesium virker afslappende for dit nervesystem. Du kan eventuelt prøve at tage et karbad (hvis du har et sådant) i Epsom mineral salt (Magnesiumsulfat). Alternativt et fodbad hvis du ikke har karbad. Epsom der indeholder magnesium har en afslappende og beroligende virkning m.fl.

 

Kost råd til bedre søvn

Spis først og fremmest ikke for sent, da det øger kroppens stofskifteprocesser, der er nedsat under søvn.

Spis fødevarer der indeholder melatonin som f.eks. tomater, bananer, valnødder, havre, ris, ingefær og agurk.

Undgå: alkohol, chokolade, kaffe, te (med mindre den er koffeinfri), kakaomælk og cola.

Din søvn er vigtig hvis du vil undgå stress

Det er meget vigtigt, at du får en god søvn, da din krop regenererer i løbet af natten og genopbygger dine celler og dit immunforsvar. Dagens oplevelser bliver bearbejdet og bliver lagt på plads på “de rigtige hylder” i hjernen.

Får du ikke din søvn, tærer du på din krop og det kan du ikke holde til i længden.

Du har i gennemsnit brug for 7-8 timers søvn hver nat, også i weekenden. Herudover er det vigtigt, at du har så jævn en døgnrytme som muligt. Det vil sige, at du går i seng og står op på nogenlunde samme tidspunkt i alle ugens 7 dage.

Under din søvn sker der en række vigtige processer der gør, at du bliver mere robust og modstandsdygtig overfor stress, og som sørger for at holde dig sund og rask.

Det sørger din søvn for

Når du sørger for at få din søvn og holder en jævn døgnrytme opnår du blandt andet nedenstående gevinster, der gør dig mere modstandsdygtig overfor stress.

Søvn styrker dit immunforsvar

Hvis du ikke sover nok om natten svækkes dit immunforsvar, og du bliver mindre modstandsdygtig overfor infektioner og sygdomme.

Når du får den søvn du har brug for, styrkes dit immumforsvar og du bliver meget mere robust og modstandsdygtig overfor infektioner og sygdomme.

Søvn genopbygger din hjerne og krop

Når du er vågen kører dine organer på højtryk, hvilket er med til at nedbryde dem. Når du sørger for at få din søvn producerer din krop forskellige hormoner, der er med til at genopbygge væv i din hjerne og krop.

Søvn nedsætter dit energiforbrug

Din søvn nedsætter din krops energiforbrug ved at reducere din kropstemperatur. Dette betyder, at den ikke behøver at indtage så store mængder mad.

Søvn holder dine blodkar i gang

Under din søvn sørger din hjerne og krop for at holde dine blodkar vedlige, så de kan udvide sig og trække sig sammen igen efter behov. Det betyder, at du mindsker din risiko for åreforkalkning og deraf følgende sygdomme som f.eks. en blodprop.

Søvn øger din præstationsevne

Søvn er vigtigt for at få din krop og hjerne til at yde det optimale.

Søvn giver dig mere glæde og gør dig mindre nærtagende

Din søvn og dit humør hænger sammen. Hvis du ikke får den søvn du har behov for, vil du meget hurtigere komme i dårligt humør og blive mere irritabel. Ligesom du vil være mere sårbar overfor stresspåvirkninger, samt mere sur og nærtagende.

Så sørg for at få din søvn og dermed et bedre humør og større glæde.

Søvn styrker din hukommelse

Din søvn, specielt den del af søvnen man kalder for REM søvnen (der hvor du drømmer) sørger for, at der sker en bedre lagring af informationer i din hjerne. Dette giver dig en bedre indlæringsevne og en bedre hukommelse.

Søvn sørger for at din appetit / sult reguleres

Når du sover reducerer kroppen mængden af stresshormonet kortisol. Kortisol er også det hormon der regulerer din appetit.

Hvis dit blod indeholder for store mængder kortisol, bliver du mere sulten og få lyst til at spise næsten hvad som helst. Det bevirker, at du meget hurtigt kommer til, at indtage mange flere kalorier end du har brug for. Ligesom din modstandsdygtighed over for stresspåvirkninger nedsættes med et for stort kortisol indhold i blodet. Så sørg for at få din søvn.

Søvnen er også med til at omsætte sukker og fedt. Så har du et overskydende lager af energi, vil det blive reduceret kraftigt under din søvn.

Læs mere om: Stress og tankemylder, Stress og svimmelhed, Stress symptomer