Behandling af kronisk stress eller behandling af langvarig stress, som er en mere korrekt betegnelse, er den samme stressbehandling der anvendes, når der også er tale om en middel eller alvorlig stressbelastning.

Når du har kronisk stress vil det sige, at du hver eneste dag døgnets 24 timer og har vedvarende kroniske stress symptomer.

Kronisk stress skal tages meget alvorligt, da den kroniske stress, kan medføre en lang række alvorlige følgesygdomme som depression, angst, hjertekar sygdomme, blodpropper i hjertet eller hjernen m.fl.

Det er derfor vigtigt, at du gør noget for, at få hjælp til behandling af en kronisk stressbelastning.

Før jeg fortæller dig hvordan behandling af kronisk stress foregår, er det vigtigt, at du kender og forstår forskellen på det man kalder for akut stress og kronisk stress. Der er nemlig meget stor forskel på disse to stresstilstande.

Akut stress - kræver ikke behandling

Akut stress eller hverdags stress, som det også kaldes, er den naturlige stress vi alle sammen oplever i perioder. Det er den stress der gør, at vi er i stand til at yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Eller vi kan kalde det for en aktivering af kroppen, så den er klar til at handle.

Den akutte stress, er den stress der gør, at vi kan komme op om morgenen, nå at aflevere en opgave til en bestem tid, selvom vi måske er bagud med den. Det er den akutte stress der gør, at vi evner at se muligheder og finde løsninger, når vi er i en presset situation m.fl.

Hvis vi gennem længere tid oplever for meget hverdags stress, og ikke gør noget for, at komme af med stressen igen, kan det udvikle sig til kronisk stress.

Kronisk stress og langvarig stress - kræver behandling

Kronisk stress eller langvarig stress (Det er det samme), er følgevirkningerne af for meget hverdags stress gennem længere tid. Typisk tager det fra måneder til år, at udvikle kronisk stress.

Har du fået kronisk eller langvarig stress, er det vigtigt, at du får behandling af din stress, så hurtigt som muligt.

Den kroniske stress opstår altså, når du har været overbelastet gennem en længere periode. Du har overforbrugt dine egne ressourcer.

Til at starte med, har din krop forsøgt at fortælle dig, at der er noget galt. Den har prøvet at gøre dig opmærksom på, at du skal gøre noget for, at afstresse dig selv.

Du har måske mærket de mere akutte stresssignaler som f.eks. sommerfugle i maven, hjertebanken eller knugen i maven m.fl.

Det er ikke sikkert, at du har lagt mærke til de akutte stresssignaler, eller også har du ignoreret dem bevidst eller ubevidst over tid. Man kan sige, at du er havnet i en slags ond cirkel.

Hvis du ikke reagerer på de akutte stresssignaler, udvikler de sig til mere voldsomme og vedvarende stresssignaler i et desparat forsøg på, at få dig til at stoppe op.

Du har nu udviklet kronisk stress, der kan sammenlignes med en alvorlig stressbelastning. Og i værste fald et decideret stresssammenbrud med risiko for depression, angst og blodpropper.