Hvad er stress

Stress kommer snigende og påvirker ikke kun den stressede, men også familie og arbejdskollegaer. Hvis ikke man tager stress og stress symptomerne alvorlige, kan det få alvorlige konsekvenser for helbredet. Læs mere om hvad stress er, om stresshåndtering, om symptomer på stress og få bud på hvordan du undgår at få stress.

Tegn og symptomer på stress

Stress indvirker på hele organismen og giver derfor både fysiske og psykiske symptomer. Nogen mærker de fysiske tegn først, f.eks. smerter, træthed, hjertebanken, maveproblemer og feber, mens andre først bemærker psykiske symptomer som f.eks. irritabilitet, rastløshed, indre uro, søvnløshed, hukommelsesproblemer og måske lavt selvværd.

Depressioner ses relativt hyppigt som en følgevirkning af stress.

Har du mistanke om at du har stress?

Hvis du har mistanke om, at du har stress kan du på nedenstående link læse mere om, hvilke stresssignaler der er ok og hvilke stresssignaler, der kræver øjeblikkelig handling, så stressen ikke får alvorlige konsekvenser for dit helbred.

Læs mere om stress symptomer her

Nervesystemet og hormonsystemet styrer din stress

Hvad er stress helt grundlæggende?

Stress er en naturlig og livsvigtig biologisk reaktion, som styres af nervesystemet og hormonsystemet, og som er ansvarlige for at indstille kroppen på at klare en stressende situation. Ved en stresspåvirkning er det i første omgang den ubevidste del af nervesystemet (kaldet det sympatiske nervesystem), der meget hurtigt gør kroppen fysisk i stand til at klare mere end normalt. Vi bliver bliver på få sekunder ekstra årvågne, og får en ekstraordinær styrke. Dette sker blandt andet ved frigivelse af adrenalin til blodet. Dernæst aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol fra binyrebarken.

Både adrenalin og cortisol er stoffer, der er nødvendige for vores overlevelse.

Adrenalin

Adrenalin frigives modsat andre hormoner ved direkte påvirkning fra hjernen. Derfor går det meget hurtigt. Adrenalinet udskilles fra binyremarven, hvorefter det cirkulerer rundt i blodet og hjælper det autonome nervesystem med lynhurtigt at gøre kroppen klar til “fight or flight” (“kamp eller flugt”). Denne reaktion gør blandt andet, at hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, og leveren frigiver oplagret sukker og fedtstoffer til blodet, hvorfra det optages og forbrændes af musklerne hurtigere end normalt. Alt sammen effekter, der gør kroppen klar til at udføre et ekstremt arbejde for at forsvare sig selv eller flygte.

Cortisol

Cortisol udskilles af binyrerbarken og virker på mange organsystemer. Effekterne er af samme type og med samme formål som adrenalins. Cortisol er et vigtigt hormon og uden det, ville vi ikke kunne klare at blive såret i kamp mod en fjende eller i vore dage f.eks. at overleve en simpel operation. Cortisol er imidlertid ikke godt i større mængder. Det virker langsommere men i længere tid end adrenalin og er derfor vigtigt i den langtidspåvirkning, der gør sig gældende, når stress fører til sygdom.

Konsekvenser af stress

Op mod hver fjerde dansker lider af stress, men ikke alle har voldsomme symptomer. Man kan have stress igennem flere år, hvor man ignorerer de tegn, der fortæller, at det går for stærkt i ens hverdag. Konsekvenserne af ubehandlet stress kan være alvorlige og kan i sidste ende medføre døden.

Der sker 14.00 dødsfald om året grundet stress – kilde: Statens institut for folkesundhed, 2006

Stress øger risikoen for mange alvorlige sygdomme

Langvarig stress kan, som tidligere nævnt, føre til en decideret depression hvis der ikke gøres noget ved det i tide. Og nogle af stress symptomerne er de samme symptomer som ved en depression. Derudover er der ved stress stor risiko for for højt blodtryk, hvilket kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Migræne forværres også ved stress.

En stresset person er mere modtagelig for infektionssygdomme end normalt – inklusiv mavesår – og også alvorlige sygdomme som sukkersyge og måske kræft ser ud til at forstærkes under stress. Det samme gælder kroniske lidelser som f.eks. leddegigt og psoriasis.

Også hjernen bliver påvirket og skrumper i visse områder, hvilket især går ud over hukommelse og indlæring. Den rette størrelse vender dog tilbage, når stresshormonniveauet igen falder, men efter længere tids stress ser hjernen ud til at skades permanent.

Et langt stressforløb kan også ende med et sammenbrud, som kan være voldsomt og næsten ligne en hjerneblødning eller en akut psykose. Personen kan f.eks. tale usammenhængende og være svær eller umulig at komme i kontakt med og være ude af stand til at foretage sig noget. Et sammenbrud kan dog også se anderledes ud med f.eks. voldsomme udbrud og bevægelser. I den akutte sammenbrudsfase kan personen også være så frustreret, at han eller hun ligefrem forsøger selvmord.

Herudover er der også en sammenhæng mellem stress og dårligt selvværd. Er du ramt af alvorlig stress påvirkes dit selvværd i negativ retning. Og omvendt kan et dårligt selvværd give dig stress.

Stress og selvværd

Behandling af stress

Det sværeste ved  stress er, at indse, at man er i farezonen for at blive rigtig syg af stress og gøre noget ved det, før det går galt. Det kræver, at man tager sig tid til at pleje sig selv og til at lytte godt efter til sin krops signaler, som jo netop fortæller en, at der er noget helt galt.

Har du nogle af de nævnte stresssymptomer, og føler at du har en stresset hverdag, er det vigtigt at gøre noget ved det med det samme. Er det nogle af de mere alvorlige symptomer, bør du først og fremmest søge læge, så han eller hun først og fremmest kan udelukke, at der er noget andet i vejen. For alle stresssymptomer kan også være symptomer på andre sygdomme, og nogle af dem alvorlige.

Hvis din læge ikke kan finde nogle årsager til dine symptomer, og der heller ikke er tale om depression eller andre psykiske lidelser, er der med stor sandsynlighed tale om stress.

For at komme af med din stress vil jeg anbefale dig, at opsøge en stresscoach eller en anden person der har en relevant uddannelse i stresshåndtering. Stresscoachen kan hjælpe dig med at komme af med din stress, og samtidig give dig effektive værktøjer og viden, så du fremover aldrig behøver at blive stresset mere, og dermed kan leve en stressfri tilværelse med psykisk og fysisk overskud.

Læs 20 gode råd om hvordan du selv kan afhjælpe og forebygge stress.

Læs mere om stresscoaching her

Hjælp til unge med stress