Mænd og stress

Mænd og stress – min mand er stressetDet er min kone der har sendt mig

Stress påvirker mænd og kvinder forskelligt. Når det kommer til mænd og stress, er der flere aspekter, du som mand kan være opmærksom på, når det handler om stress.

Som mand kan du have en tendens til at undertrykke dine følelser eller symptomer på stress, hvilket gør det vanskeligere at søge hjælp eller støtte. Det kan delvis skyldes kulturelle normer, forventninger til maskulinitet, der kan handle om uafhængighed, selvsikkerhed, ikke at vise sin sårbarhed og være følelsesmæssigt upåvirkelig. Det kan hos nogle mænd være forbundet med skyld og skam, at bede om hjælp til stress.

Mænd der beder om hjælp til stress, er i virkeligheden de mænd der er seje og tør vise deres sårbarhed

I virkeligheden er det utroligt modigt og et tegn på styrke, at du som mand tør vise din sårbarhed og bede om hjælp, hvis du  har mistanke om, at du kan have stress.

Er du mand, og er du nogensinde blevet "sendt" til lægen eller anden behandler af din kone, fordi du ikke selv lige er 100 % opmærksom på dit helbred?

Eller måske ikke lige har haft tid, da der var ting der var vigtigere? Så er du ikke alene (Jeg var selv en af dem, der i sin tid blev sendt af konen), og der er rigtig mange andre mænd, der ligesom dig og mig, heller ikke lige er opmærksom på, hvordan det står til med helbredet.

Tør du indrømme det?

Og jo, inderst inde i et af dit hjertes 4 kamre, er der ofte en udgave af dig, der udmærket godt ved at der er noget der ikke er som det skal være.

Måske tør du ikke indrømme det overfor dig selv af frygt for - bevidst eller ubevidst - at blive betragtet som svag. Af frygt for at blive fyret fra dit job, af frygt for at skulle komme med forklaringer til omverdenen, af frygt for de økonomiske konsekvenser m.lf. Årsagerne til ikke at indrømme, at der er noget galt, kan være mange når du er mand.

Eller måske er du bare ikke så god til, at mærke efter hvordan du har det inderst inde - mærke efter hvad din krop prøver at fortælle dig!

Nogle gange kan vores forsvarsmekanismer være så effektive i kombination med de undskyldninger vi kommer med overfor os selv, at vi får bildt os selv ind, at vi ikke fejler noget.

 

Book GRATIS afklarende samtale om stress

Eksempler på mænd med stress, der blev "sendt af konen"

(Jeg har fået tilladelse til at bruge dem fra begge klienter, hvis jeg ikke nævnte deres navne)

Jeg arbejder i dag som stresscoach, og har mange mænd i stresscoachingforløb. Jeg oplever her, ind imellem mandlige klienter, der er "sendt" af deres kone eller kæreste. (Heldigvis kommer de fleste af sig selv)

Mand 1 med stress - sendt af konen

En enkelt gang oplevede jeg en mandlig klient der ikke tog det alvorligt, og derfor kun mødte op til en enkelt stresscoaching session. Der gik ca. et par måneder, og så dukkede han op igen, denne gang af egen fri vilje, da han var gået ned med stress for alvor, og sygemeldt fra sin arbejdsplads.

I dag er manden stressfri, og er startet med at arbejde igen - i det her tilfælde i et helt andet job.

Mand 2 med stress - sendt af konen

En anden gang mødte der en mandlig klient op, som også var sendt af konen, og som ikke kunne se- eller forstå at han skulle have stress. Så egentlig var han bare mødt op hos mig for at slippe for at høre på mere fra hjemmefronten, sagde han. Jeg startede alligevel med at spørge lidt ind til det her stress samtidig med, at jeg forklarede ham hvad stress er, og hvilke konsekvenser det kan have hvis "man" ikke tager det alvorligt, hvortil han reagerede med forskellige bortforklaringer.

Jeg bad manden om at rejse sig, og fortalte at han skulle forestille sig, at han kunne se sig selv udefra: "Forestil dig nu, at du kan se dig selv med din kones øjne, fuldstændig som om, at det var dig der var hende, hvad tror du så hun oplever og bekymrer sig om, når hun ser på dig?"... Det var tydeligt at se på manden, at der ligesom gik noget op for ham, han ikke havde tænkt på før.

Blikket flakkede lidt, og pludselig var der nogle ting, der stod klart og tydeligt for ham. Han indrømmede at han jo nok inderst inde var klar over, at der var noget galt, men han havde aldrig forestillet sig, at det kunne være stress! Manden var nu blevet "samarbejdsvillig", og vi kunne fortsætte stresscoaching forløbet.

Manden er i dag stressfri, og kunne i øvrigt passe sit arbejde under hele vores forløb.

Mon ikke begge mænd skylder deres kone, og ikke mindst sig selv en stor tak!

Book GRATIS afklarende samtale om stress

Hvor længe tør du vente? - En historie fra det virkelige liv

Sådan reagerer vores hjerne på stress

Mit råd til dig som mand, hvis du har mistanke om stress

Mit råd til dig som mand er, at hvis du oplever eller har en fornemmelse/mistanke om, at der er noget der ikke er som det skal være i forhold til dit helbred(mentalt eller fysisk), og din læge ikke har kunne finde nogle årsager, så skal du være opmærksom på, at det kan være stress.

Symptomer på stress hos mænd og kvinder

Jeg ved at der desværre stadigvæk, og specielt blandt mænd, er tabuer omkring stress, og at mange tror at stress er et tegn på svaghed. Men der tager du grundig fejl! For stress er absolut IKKE et tegn på svaghed, men derimod et meget klart signal til dig om, at du har været stærk i alt for lang tid.

Så for din egen og dernæst din families skyld, har du bare en lille mistanke om at du muligvis har stress, så få afklaret om det er stress der er tale om. Og hvis det er stress, så få professionel hjælp til at komme af med din stress med det samme - Jo før jo bedre.

Tag en stresstest

Du kan downloade en stresstest herunder, og finde ud af om du har stress. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være andre årsager end stress, og derfor bør du altid få din læge til, at udelukke andre årsager end stress.

Download stresstesten her >>>

Jeg var selv en af de mænd, der gik rundt med stress i flere år...

Jeg var selv en af de mænd, der gik rundt i flere år med mindre og større stressreaktioner uden at gøre noget ved det. Og det på trods af, at mange sagde til mig (også min kone) "det er garanteret stress", men jeg benægtede og fortrængte.

Efter flere år med småfeber, ondt i halsen, et stigende temperament, træthed, jævnlige smerter i brystet endte jeg på herte afdelingen på Hillerød sygehus med mistanke om en begyndende blodprop i hjertet. Det var heldigvis falsk alarm. men en ting var sikkert jeg havde udviklet alvorlig stress med deraf følgende konsekvenser for mit helbred, min daværende virksomhed m.fl.

I dag er jeg stressfri og har et blodtryk som en 25-årig (Jeg er 57 år), og hjælper til daglig unge og voksne tilbage til et liv uden stress.

Michall Winkler, indehaver af Lifeconsulting

Læs en del af min egen historie her, hvor jeg b.la. havnede på hjerteafdelingen på Hillerød sygehus >>>

Book GRATIS afklarende samtale om stress

 

Læs her hvordan jeg forebygger og håndterer min egen stress >>>

Kontakt - prefooter

Kontakt mig for yderligere information

Benyt nedenstående formular eller ring på tlf. 42 16 47 14