Hjælp til stress

Få gode råd mod stress og se hvad du selv kan gøre

Hjælp til stressStress er en belastningsreaktion du skal tage alvorligt. Og hvis du har mistanke om, at du har stress og i den forbindelse oplever fysisk og psykisk ubehag er det først og fremmest vigtigt, at du kontakter din læge for få udelukket andre årsager end stress.

Hvis lægen ikke kan finde nogle årsager til dit ubehag, er der med stor sandsynlighed tale om stress, og i den forbindelse anbefaler jeg, at du får professionel hjælp til stress.

Der er imidlertid også en række ting du selv kan gøre afhængig af om du har moderate, middel eller alvorlig stresssymptomer.

Bemærk venligst i den forbindelse, at det ikke er alle der ved egen hjælp er i stand til, at hjælpe sig selv af med stress. Mange gange kræver det professionel hjælp fra en stresscoach eller en psykolog.

Er du i tvivl om din stress kræver hjælp, eller om du selv kan gøre noget, er du altid velkommen til, at ringe eller skrive til mig.

Hjælp til stress, hvad kan jeg selv gøre?

Herunder finder du 10 effektive råd, der kan være med til, at hjælpe dig mod stress.

1. Lær dine stresssignaler at kende

En vigtig forudsætning for, at du kan hjælpe dig selv mod stress, og dermed standse stress i udvikling er, at du kender dine almindelige stresssignaler. Det er dem vi alle sammen oplever ind imellem. De er ganske ufarlige og hjælper os i det daglige med, at håndtere forskellige situationer. Det er det man også kalder for naturlig stress eller hverdagsstress.

Herudover skal du lære, at kæde dine almindelige stresssignaler sammen med årsagen til det der udløser dem. På den måde, kan du nå at stoppe op og gøre noget andet, inden de udvikler sig til en moderat eller alvorlig stressbelastning.

Læs mit indlæg om hvordan lærer din krops stresssignaler at kende her.

2. Få din søvn

Din søvn er altafgørende hvis du vil undgå stress. Det er under din søvn, at dagens oplevelser bliver bearbejdet, og at din krop restituerer sig selv efter dagens gøremål og aktiviteter. Herudover nedsættes dit stofskifte og stresshormonet kortisol.

Det kan være meget individuelt fra person til person hvor længe vi har brug for at sove. Forskningen anbefaler 7-8 timers søvn for en voksen person.

3. Dyrk motion eller anden form for fysisk aktivitet

Moderat motion er et effektivt redskab til afstressning og forebyggelse af stress. Hvis du er ramt af stress er det vigtigt, at du ikke dyrker hård motion. Men eksempelvis går eller cykler en tur, hvor du får pulsen lidt op. Du må ikke blive stakåndet eller på anden måde føle nogen former for ubehag.

En god tommelfingerregel i forbindelse med motion for stressramte er, at du skal kunne snakke men ikke synge,når du går eller cykler. Forstået på den måde, at hvis du kan synge går du for langsomt og hvis du ikke kan snakke går du for hurtigt.

4. Prioriter og pas på dig selv

En anden forudsætning for, at undgå stress er, at du lærer at prioritere og passe på dig selv. Du skal uden undtagelse først og fremmest sørge for, at "lade dine egne batterier" op før du lader andres op. Og så skal du gøre noget, der er godt for dig selv.

Find eller genfind nogle aktiviteter, der gør dig glad og giver dig energi, og sørg for at gøre det jævnligt. Det kan både være små og store ting. Det kan også være socialt samvær med andre som du holder af.

Lav så få ting af det der dræner dig for energi. Det kan både være aktiviteter, arbejdsopgaver, samvær med andre der suger din energi, eller daglige gøremål m.fl.

Når du gør det vil du opdage, at du udover at kunne være der for dig selv, også kan være der mere for andre. Det kan være din familie eller dit job.

5. Lær at sige fra

Hvis du, ligesom mange andre, har svært ved at sige fra eller nej til opgaver, ting, gøremål o.l., skal du til at lære det.

Hver gang du siger ja til noget, siger du nej til noget andet, herunder dig selv. Så være opmærksom på, at få sagt fra overfor arbejdsopgaver eller andre gøremål, ting, som du enten ikke har tid til, eller af forskellige årsager ikke har lyst til.

6. Hold pauser og fri

Sørg for at holde små pauser i løbet af din arbejdsdag og en frokostpause på mindst 30 minutter. Og HUSK når du holder pauser, så skal du undlade at være på din smartphone, tablet eller computer, da det er med til, at stresse din hjerne. Og så holder du IKKE pause.

Hold fri når du har fri. Og hold ferie når du har ferie.

7. Skab overblik, prioriter og planlæg din dag på forhårhånd

Start med danne dig et overblik over alle de opgaver og gøremål du skal nå. Lave eventuel en overordnet liste og skriv det ned på den. Hver gang du kommer i tanke om noget nyt, skriver du det ned på din liste.

Prioriter så herefter din liste i rækkefølge ud fra, hvad der er vigtigst. Hver gang du kommer i tanke om noget nyt, skal du skrive det ned på din liste.

Start så med at planlægge den næste dag på forhånd. Det kan være lige før fyraften eller senere, afhængig af om det er arbejdsmæssige opgaver eller private gøremål, pligter o.l. Husk igen, at prioritere hvilke opgaver på din dagsliste der er de vigtigste og start med dem først.

8. Åndedrætsøvelse til afstressning og forebyggelse af stress

Ved at lave daglige åndedrætsøvelser afstresses din krop og du forebygger stress.

Dit åndedræt giver også ilt til din hjerne, hvilket er vigtigt i forhold til, at de mekanismer der styres af hjernen kører som de skal. Din hjerne har f.eks. brug for ilt når du skal tænke.

Lav nedenstående åndedrætsøvelse et par gange hver dag i mindst fem minutter af gangen. Herudover kan du lave den hvor som helst og når som helst, blot i et minut eller to. Eller når du har behov for, at komme lidt ned i gear.

1.     Sæt dig i en behagelig stilling. Sid så vidt muligt med ret ryg og hovedet let oprejst. Sænk skuldrende, og sørg for at have fødderne i jorden, så du kan mærke underlaget under dig.

2.     Luk øjnene hvis det føles okay.

3.     Ret din opmærksomhed mod maven, og start med at tage en dyb indånding gennem næsen, så du får så meget luft ind som muligt. Du kan eventuelt forestille at du først fylder hele din hals med luft, herefter din brystkasse og til sidst din mave med luft. Hold vejret lidt.

4.     Ånd så langsomt ud gennem munden eller næsen og hold vejret lidt.

En god tommelfingerregel er, at du skal lade din udånding være mindst dobbelt så lang som din indånding.

5.     Du kan eventuelt lægge din hånd på din mave, og mærke hvordan maven langsomt hæver sig, når du ånder ind, og sænker sig  når du ånder ud.

6.     Fasthold din opmærksomhed på vejrtrækningen, og følg hver indånding så længe den varer og hver udånding så længe den varer.

7.     Hver gang du opdager, at dine tanker vandrer væk fra vejrtrækningen, bemærker du kort hvad det var der fik tankerne til at gå på afveje, og retter igen din opmærksomhed tilbage til maven og åndedrættet igen.

Hvis du ikke er vant til at trække vejret på denne måde, kan det godt virke anstrengende i starten. Men det går over.

9. Vær proaktiv i stedet for reaktiv

En vigtigt forudsætning for, at kunne håndtere og forebygge stress er, at du er proaktiv. At være proaktiv vil sige, at du hele tiden er opmærksom på, at søge indflydelse på din situation og lave en aktiv handling.

Det modsatte af at være proaktiv er, at ud er reaktiv. Reaktiv vil sige, at du intet gør for at håndtere situationen. Når du er reaktiv, har du større risiko for, at få stress.

Du kan læse mit indlæg om at være proaktiv og håndtere din stress her.

10. Få styr på dine tanker, så de ikke stresser dig

En af hovedårsager til at vi får stress, skyldes dine egne tanker. Grunden til dette er, at hjernen ikke kan kende forskel på om det er noget du tænker, eller om det er noget der sker i virkeligheden.

Derfor er det vigtigt, at du lærer hvordan du kan undgå, at give dine uhensigtsmæssige tankemønstre opmærksomhed, så de ikke får lov til at stresse dig. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om hvordan du selv kan styre dine egen tanker. Dette kan du læse mere om på nedenstående link.

Tanker og stress

Få professionel hjælp til stress

Hjælp til stress

Hvis du ikke selv er i stand til, at hjælpe dig selv af med din stress, har du har mulighed for, at få professionel hjælp til stress. Hjælpen er individuel og kan foregå ved personligt fremmøde i Roskilde eller København, eller via et 1:1 online stresscoaching forløb.

Uanset om du vælger den ene eller anden metode, så får du hjælp af en Certificeret Stresscoach, der er uddannet til, at hjælpe mennesker med stress.

Stresscoaching som metode til hjælp mod stress, er et evidensbaseret stressforløb på 7 samtaler fordelt over en periode på 12 uger. Du får hjælp til at komme af med din stress, og du får hjælp til at forebygge og tackle fremtidig stress.

Bestil et stresscoaching forløb er

Hvem kan få hjælp til stress

Alle, uanset alder, kan få hjælp til stress, samt hjælp til at forebygge og håndtere fremtidig stress. Du kan få hjælp, uanset om du er sygemeldt, i arbejde, under uddannelse, eller er arbejdsløs.

Stress kan ramme os alle sammen, uanset alder, og oftest når vi mindst venter det. Stress kan være akut, kortvarig eller langvarig (kronisk stress).

Det er vigtigt, at skelne mellem disse tre tilstande, da det er den langvarige stress der har store konsekvenser for dit helbred. Så jo før du får hjælp, jo hurtigere kan du komme af med din stress igen.

Få gratis hjælp til stress over telefonen 

Du har også mulighed for, at få gratis hjælp til stress over telefonen. Du skal blot ringe til mig på telefon: 42 16 47 14.

Jeg vil i forbindelse med vores telefonsamtale spørge ind til hvordan du mærker din stress, samt hvad årsagerne er til den stress du oplever.

Herudfra vil jeg rådgive dig bedst muligt i forhold til, hvad du kan gøre her og nu. Og hvad jeg vil anbefale dig i forhold til, at få den bedst mulige hjælp til din stress. Det kan være hjælp fra en stresscoach, psykolog eller din egen læge.

Afhængig af din stressbelastning, kan det også være, at du selv kan gøre noget for, at komme af med din stress igen. Og jeg vil i den forbindelse komme med forslag til, hvad selv kan gøre her og nu.

Hvis jeg ikke tager telefonen er det fordi jeg er optaget. I så fald indtaler du blot en besked eller sender en sms, hvorefter jeg vil ringe dig op, så snart jeg har en ledig stund.

Ring til mig på tlf. 42 16 47 14 og få gratis hjælp og rådgivning

Gratis hjælp til stress på stresstelefonen