Ifølge WHO bliver stress en af de væsentligst kilder til sygdom i 2020. Er du selv i risikozonen for at udvikle alvorlig stress?
Stress kan være farligt, hvis du ikke er opmærksom på din krops signaler og sørger for at geare ned i god tid inden stressreaktionerne udvikler sig til alvorlig stress med deraf følgende konsekvenser for dit helbred.
Ifølge de seneste undersøgelser (statens institut for folkesundhed 2006) lider 12 % af alle danskere af alvorlig stress, dertil kommer der dem som ikke har udviklet alvorlig stress endnu, men som befinder sig i risikozonen for at udvikle alvorlig stress.
Symptomer på alvorlig stress kan b.la. være:
- At du er begyndt at glemme ting
- Er blevet aggressiv
- Du bliver lettere syg (dit immunforsvar er svækket)
- Angst- eller depressionslignende tilstande
- Mindre social
- Benægtelse af at du har stress (Specielt mænd er gode til dette)
- M.fl.
Symptomer på stress hvor du ligger i risikozonen for at udvikle alvorlig stress kan være:
- Dårlig søvn
- Træthed
- Tankemylder
- Træthed
- Indre uro
- M.fl.
Se flere stresssymptomer her >>>
Hvad kan du selv gøre
Hvis du vil undgå at din stress udvikler sig til alvorlig stress, er der nogle ting du selv kan gøre i forbindelse med stresshåndtering. Herunder en række forslag til stresshåndtering
- Sørg først og fremmest for, at lære dine stressårsager at kende. Det kan du f.eks. gøre ved, at du gennem en periode fører en stressdagbog, hvor du registrerer dine stresssymptomer, og forbinder dem med årsagerne til dine symptomer.
- Sørg for at motionere mindst 30. minutter en gang om dagen. Det behøver bare være en rask gåtur, og hvis det er muligt så find et sted fredfyldt sted i naturen.
- Lær at tømme dit hoved for tanker – læs mit tidligere blogindlæg om tanker og stress her.
- Sæt grænser- og lær at sige fra/NEJ
- Lær at prioritere dig selv før du prioriterer andre. (Du er nød til at fylde dig selv op, før du fylder andre op. Det gælder både i forhold til dit arbejdsliv og privatliv)
- Lev dit liv ud fra hvad du selv forventer, og IKKE hvad du tror andre forventer af dig
- Hold fri i weekenden (Også fra dine arbejdsmails o.l.)
- Sørg for at have “luft” i din kalender, så den IKKE er overfyldt med aftaler og gøre mål. Du har kun 24. timer i døgnet, og siger du ja til noget siger du måske nej til dig selv.
- Lad være med at udskyde ting du allerede kan gøre noget ved med det samme. Sørg for at få det gjort, eller bed om hjælp til det såfremt du ikke kan overskue det selv. (Hvis du udskyder dem, er det stadigvæk stressfaktorer der påvirker dig bevidst eller ubevidst)
- Køb og læs bogen “Stress eller ikke stress – valget er dit” af Bjarne Toftegaard. I bogen er der en række redskaber til hvordan du håndterer stress, som du selv kan gøre brug af, såfremt du IKKE allerede har udviklet alvorlig stress! Herunder eksempel på hvordan du fører stressdagbog, og lærer dig selv at kæde dine stresssymptomer sammen med årsagerne til din stress.
- Er du mand, så kan jeg anbefale bogen “Rigtig mænd går også i sort – overlevelses manual til stressede mænd” af Majken Matzau og Umahro Cadogan.
Du har også mulighed for, at tage en af vores kurser i stresshåndtering og lære hvordan du forebygger og håndterer din stress.
Har du alvorlig stress? – Så få professionel hjælp
Har du mistanke om stress, så tag nedenstående stresstest og find ud af hvor alvorlig din stress er.
Har du fået alvorlig stress, så få professionel hjælp til at komme af med din stress, og få samtidig effektive teknikker og værktøjer til at håndtere og forebygge fremtidig stress. Den mest effektive form for hjælp til stress foregår via et stresscoahingforløb fordelt over en periode på ca. 12. uger.
Læs mere om stresscoaching her >>>