Har du fået stress skal du tage det alvorligt og få professionel hjælp
Hvad gør jeg når jeg har fået stress? Det spørgsmål er jeg blevet stillet et utal af gange af forskellige mennesker, som har fået stress ind på livet.
Det kan være personen selv, eller en de kender der har fået stress. Eller det kan være en bekymret far eller mor til et ungt menneske, som har fået stress i forbindelse med sit studie eller uddannelse.
Når du har fået, det der kaldes en belastningsreaktion med alvorlig stress, er det altafgørende, du får professionel hjælp så hurtigt som muligt. Ellers kan der være stor risiko for, at stressen udvikler sig til mere alvorlige følgevirkninger, som kan være angst, depression, udmatningssyndrom, binyretræthed, hjertekarsygdomme m.m.
En belastningsreaktion med alvorlig stress er ikke en sygdom i sig selv, men du skal sidestille det med sygdom, da det som antydet ovenfor, kan få en række alvorlige konsekvenser for dit mentale og fysiske helbred, hvis du ikke får professionel hjælp.
Det kan du gøre når du har fået stress
Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, at de forskellige symptomer på stress der findes, også kan skyldes andre årsager end stress. Så uanset hvilke symptomer du har, skal du, uden undtagelse, altid kontakte din egen læge som det allerførste og få en tid til en grundig undersøgelse, så lægen kan udelukke andre årsager end stress.
Da din læge ofte ikke er uddannet i, at afhjælpe, forebygge og håndtere stress, er det næste skridt du skal foretage dig, at finde en dygtig og professionel stressbehandler, der kan hjælpe dig af med din stress igen.
Du skal sikre dig, at stressbehandleren, der kan være en stresscoach, psykolog eller psykoterapeut, er specialist uddannet i afhjælpning, forebyggelse og håndtering af stress. Ligesom behandleren også skal kunne hjælpe dig med, at ændre og fjerne de årsager der er til din stress.
Det næste skridt er at finde en dygtig og professionel behandler, som har erfaring i stressbehandling og kan hjælpe dig af med din stress igen.
Det skal du være opmærksom på, når du skal vælge hvilken behandler, uanset om det er en stresscoach, psykolog, psykoterapeut eller anden behandler.
Behandleren skal:
- Være specialist uddannet i stresscoaching eller stressbehandling.
- Have praktisk og klinisk erfaring med stressbehandling eller stresscoaching.
- Have fokus på afhjælpning af din stress.
- Have fokus at hjælpe dig med, at fjerne og ændre på de årsager der er til din stress, da der ellers er stor risiko for, at du får stress igen.
- Lære dig hvordan du selv kan forebygge og håndtere fremtidige stresssituationer og årsager til stress.
- I samarbejde med dig udarbejde en langtidssigtet plan for hvordan du undgår stress fremover.
Hvis du kun har fået let til moderat stress, kan du i nogle tilfælde selv komme ud af din stress igen med den rette viden og indstilling. Uanset hvad vil jeg alligevel råde dig til, at du som minimum får en samtale med en dygtig stresscoach eller stressbehandler, som kan hjælpe og guide dig til den rigtige beslutning.
Relaterede artikler til stress hvad gør jeg?
Hvad virker mod stress - Læs mere her >>
Selvhjælp til stress - Læs mere her >>