Min verden ligger i ruiner, jeg er ramt af stress

Måske du kan genkende dig selv i nedenstående historie?

Verden larmer i mit indre univers. Bølgerne går højt derhjemme, og alting roder og flyder. Jeg kan ikke samle mig om noget mere.

Min verden er kaotisk lige nu og lige her.

Symptomerne banker på min dør. Det smerter i mit bryst, hovedpinen banker derudaf, og jeg kan ikke sove for byens larm.

Jeg er i vildrede og føler en indre afmagt.

Det hele startede så godt

Jeg fik tilbudt en stilling på byens advokatkontor. Lønnen var god og dagene gik som smurt. Jeg fik ros og anerkendelse fra alle i firmaet.

Til sidst ønskede de, at jeg skulle præstere mere og mere. Timer blev til dage, dage blev til uger, uger blev til måneder og måneder blev til år.

Jeg tog tit og ofte overarbejdstimer, og hovedpinen begyndte at komme og gå.

Adrenalinen og kortisolen drønede derudaf i min krop, når jeg mærkede stressen nu og her.

Før i tiden var jeg flittig som en myre. Jeg bandt farvestrålende buketter til nær og fjern. Jeg lavede gastronomiske retter til min bedre halvdel dagen lang. Og jeg svømmede flere gange om ugen for at holde den slanke linje.

Jeg var glad som solens stråler og forbandt mig selv som himmerigets skytsengle, som vogtede over dem jeg havde kær.

Jeg var ballets dronning og kunne klare lidt af hvert.

Jeg var stærk som en okse og var gavmildhedens pige, som hjalp de stakkels landevejs vagabonder, når de trængte til en hjælpende hånd.

Nu bliver jeg opslugt af stressens tåge, mere og mere end nogensinde før

Jeg føler at alle i firmaet river og flår i mig som aldrig før. De snakker i munden på hinanden, og vil have mig til at udfylde deres opgave. Jeg er firmaets ansigt udadtil, og føler jeg står til rådighed 24/7.

Mine tanker drøner rundt i hovedet. Jeg føler et indre ubehag. Jeg kan ikke få luft for alle disse altoverskyggende forventninger og krav, som den højere hierarkiske orden har udsendt i firmaets politiske regi.

Når jeg går hjem fra arbejde møder jeg indimellem mine venner. Jeg tager solbrillerne på som en anden Grace Kelly, der ikke magter at snakke med nogen.

Jeg er træt som et gammelt alderdomshjem. Jeg har en kort lunte, og ved ikke længere hvordan fænomenet omsorg, skal udføres i praksis.

Tårerne triller ned af mine kinder. Jeg ved det er tid til at sige farvel til det advokatkontor, som lagde mit liv i ruiner.

Jeg ønsker at være fri som fuglen igen, hvor jeg kan flyve til verdens ende og være glad, harmonisk, og føle mig fri for alverdens stress symptomer. Og igen bevæge mig ud af livets landevej, som den værdifulde og kraftfulde kvinde jeg var engang, før jeg blev bestormet af tidens stress og jag.

 

- Skrevet af: Catherine Winkler -

Relaterede sider

Helhedsorienteret stressbehandling