Hun var stolt af sin faglighed og pligtopfyldenhed

En trist historie om en alvorlig stressbelastning

Nedenstående historie er opdigtet, men et godt eksempel på nogle af de personer der gennem de sidste 7 år, er kommet i min klinik for at få hjælp til en belastningsreaktion med alvorlig stress. Heldigvis er de fleste kommet inden de havner på antidepressiv og angstdæmpende medicin.

Måske har du selv haft alvorlig stress, og kan nikke genkendende til historien. Eller også kender du måske en som historien kunne minde lidt om.

Historien jeg vil fortælle dig handler om en kvinde der hedder Karoline. Men historien kunne lige så godt handle om en mand der hedder Niels. Karoline arbejder som projektleder, men hun kunne lige så godt arbejde inden for et helt andet fagområde.

Karoline, en karriere kvinde med store ambitioner

Karoline var en lovende projektleder. Hun elskede udfordringen ved at styre og lede forskellige projekter inden for sit ekspertiseområde, som var i konstant forandring. Hun var stolt af sin faglighed og sin pligtopfyldenhed.

Hendes mål var, at blive partner i virksomheden i løbet af fem år, hvilket havde gode udsigter.

Hun arbejdede op til tolv timer hver dag samt de fleste af hendes weekender. Hun sagde aldrig nej til nye projekter.

I september fik Karoline influenza og blev hjemme i mere end en uge. Da hun startede på arbejde igen, var det svært for hende at komme op i omdrejninger igen, og hun blev forkølet og fik feber flere gange i løbet af de næste tre måneder. Ingen af de sygdomme hun fik var alvorlige, men efter hver gang var det som om, at hun fik mindre og mindre energi.

Selv når hun ikke var syg, føltes det som om at arbejdet krævede mere af hende end før. Hun følte sig ofte svimmel, og hendes koncentration og hukommelse var blevet væsentlig dårligere end tidligere. Selv efter en hel nats søvn følte hun sig stadig meget træt.

I stedet for ivrigt at styrte ud af døren om morgenen som hun plejer, var hun nødt til at drikke mindst tre krus kaffe, før hun var klar til at tage afsted.

Trods kaffen var hun som regel ikke helt vågen før langt op af formiddagen. Og når klokken var tre om eftermiddagen, var hun ofte så døsig og træt, at hun bare havde lyst til at lægge sig. Karoline lagde mærke til, at hun var blevet mere utålmodig og irritabel over for alt og alle.

Efter klokken syv om aftenen følte hun sig som regel bedre tilpas, end hun havde gjort hele dagen. Især hvis hun spiste en god aftensmad. Efter aftensmaden, hvor hun havde fået mere energi, kunne hun holde sig til klokken 21.30 eller 22.00, hvor hun begyndte at blive langsommere. Men hvis hun drak kaffe og et par energidrikke og blot holdt ud, var det, som om hun ved 11 tiden fik sin anden energi og ganske let kunne fortsætte med at arbejde til klokken et eller to om natten.

Karolines spisevaner havde også ændret sig. Midt på formiddagen var hun næsten altid sulten og havde trang til noget sødt. Når energien dalede om eftermiddagen, ville hun have noget, der var meget salt. Hvis hun sprang måltider over, som hun nemt kunne før i tiden, kunne hun ikke fokusere eller koncentrere sig.

Regelmæssige måltider mindskede helt sikkert tanketågerne, træheden og de andre plagsomme symptomer som, hun oplevede. Men med den store mængde arbejdsopgaver hun havde lykkes et hende sjældent, at sætte tid af til regelmæssige måltider i løbet af dagen.

Sommetider var Karoline fuldstændig udmattet, når dagen var forbi, selvom hun ikke engang havde lavet noget særligt. Hun var også en smule trist. Førhen var hun altid optimistisk, men hun var nu blevet modløs, og i stedet for at have det som sit mål, at erobre hele verden forsøgte hun sig nu bare at klare sig gennem en dag af gangen.

Lægen sagde at Karoline ikke fejlede noget

Da karoline var bekymret over sit stadig lavere energiniveau og de andre symptomer hun havde fik hun en tid hos sin læge. Læge foretog en en grundig helbredsundersøgelse af Karoline og tog nogle blodprøver. Ved næste lægebesøg fik hun at vide, at resultaterne af prøverne var helt normale, og at hun ikke fejlede noget.

Lægens råd til Karoline var, at hun skulle holde op med at bekymre sig og tage det lidt lettere på sit arbejde. Karoline sagde til lægen, at hvis hun tog det lettere end hun allerede gjorde, ville hun miste sit arbejde.

Lægen svar på dette var en recept på noget antidepressivt medicin, som kun gjorde, at Karoline fik det endnu værre.

Karoline opsøgte nogle andre læger, som gav hende stort set samme besked, at hun ikke fejlede noget, og hun fik nu også noget angstdæmpende medicin og en henvisning til en psykiater.

Karoline opgav at finde svar. Hun fortvivlede og fortsatte med at slæbe sig gennem dagligdagen, deprimeret og konstant træt.

Et eksempel ud af mange på en alvorlig stressbelastning

Historien om karoline er kun en ud af mange eksempler på tusindvis af danskere, der lever et liv med en alvorlig belastningsreaktion forårsaget af stress, uden at de selv er klar over det, fordi de ikke har fået den rigtige hjælp i tide. Enten fordi de selv har overhørt kroppens signaler og bare er fortsat, eller fordi de ikke har fået den korrekte hjælp fra start af.

Heldigvis er de fleste læger i dag meget mere opmærksomme på, at der med stor sandsynlighed er tale om stress i Karolines tilfælde. Og ville i stedet for receptpligtig medicin, have henvist Karoline til en psykolog eller stresscoach.

 

- En tilstand uden stress, er en tilstand af perfekt helbred -