Jeg har fået mit liv tilbage

Navn: Casper Toftegaard Jensen

En tilbagemelding fra en af mine klienter, Casper Toftegaard Jensen, som jeg har fået lov til at dele med jer. Da det er Caspers ønske at andre mennesker ALDRIG kommer så langt ud som han var.

Casper startede i et stresscoaching forløb i slutningen af maj måned og efter 7 sessioner samt en enkelt terapi session blev forløbet afsluttet 10 uger efter.

Læs et uddrag af hans historie her.

Før jeg tog kontakt til Stresscoach Michall Winkler fra Lifeconsulting havde jeg gået og været træt i lang tid, og var tit hos min læge, hvor jeg b.la. fik taget en masse blodprøver. Blodprøverne viste ingenting, og lægen mente bare at det måtte være pga. min sukkersyge.

Efterhånden som tiden gik begyndte jeg at få hukommelsessvigt og svimmelhed i op til flere uger af gangen. Jeg lå bare og sov hele dagen. Jeg begyndte at få en masse forskellige tanker oppe i hovedet som blev værre og værre. Jeg fik det så dårligt til sidst, at det var en kamp og stå op om morgenen, og jeg tænkte kun på hvornår jeg kunne få 5 minutters søvn.

Mit liv gik efterhånden kun ud på hvornår jeg kunne lægge mig til at sove. Det endte med at jeg levede af energidrik i store doser, og alt det sukker jeg kunne få fat i. Til sidst var jeg så dårlig at jeg overvejede selvmord.

Den dag i dag kan jeg fælde en tåre, når jeg tænker tilbage på det helvede jeg levede i

Jeg arbejder som murer og går tit oppe i højderne, hvor jeg arbejder på stilladser. Når jeg så ned fra stilladset tænkte jeg tit på bare på at hoppe ud. Jeg var så træt til sidst, at mine venner og familie kunne se hvor dårligt jeg havde det. De spurgte tit, hvorfor jeg var så bleg i hovedet. Folk begyndte at sige ”du har da stress”. Og jeg tænkte ”pjat, det kan jeg sgu da ikke få, hvad skulle jeg få stress af, det er da kun folk der ikke gider lave noget der kan få stress”.

Til sidst tog jeg nogle stress test og de var voldsomme høje. Jeg havde stort set alle symptomer, der indikerede tegn på stress.

Jeg tog kontakt til Michall fra Lifeconsulting i slutningen af maj måned, for at få hjælp til min stress. Og efter et intenst stresscoachingforløb over hele sommeren samt en enkelt terapi session har jeg fået mit liv tilbage.

Jeg har genfundet min livsglæde, min energi og er begyndt at spise sundt igen. Jeg har i forløbet lært rigtig meget om stress og hvordan jeg ved hjælp af forskellige værktøjer og teknikker, forebygger og tackler fremtidig stress.

Den dag i dag, kan jeg fælde en tåre når jeg tænker tilbage på det helvede jeg levede i. Jeg ønsker aldrig at andre kommer så langt ud som jeg var. Så derfor, få hjælp så hurtigt som muligt, hvis i har en mistanke om, at i har stress. Jeg fortæller alle mine venner og dem jeg kender hvilket helvede jeg har været igennem og hvor alvorligt stress rent faktisk kan være. Det gør jeg for at sprede budskabet ud til så mange som muligt. Det er også derfor jeg har givet Michael lov til at lægge et uddrag af min historie ud for på den måde at være med til at sprede budskabet om hvor alvorligt stress kan være, hvis man ikke får den rette hjælp.

Casper Toftegaard Jensen, 24 år Murer

Stresscoaching – den mest effektive metode til et varigt liv uden stress >>>