Bare jeg kunne “forsvinde ned i et sort hul”. Den udtalelse hører jeg ofte fra de unge mennesker, der har søgt hjælp hos mig i forbindelse med mistrivsel i form af stress, lavt selvværd, angst eller andre problemer i en hektisk og travl dagligdag.
I mit arbejde som psykoterapeut i Roskilde oplever jeg i min klinik, når jeg har unge i terapi, at rigtig mange unge mennesker er presset til det yderste i deres dagligdag. De er travlt beskæftiget med studier, uddannelse eller arbejde. Og mange har svært ved at håndtere livets udfordringer. De udvikler stress, angst og depression og en del af de unge døjer samtidig med et dårligt selvværd. De har svært ved at leve op til omgivelsernes forventninger, de sammenligner sig konstant med andre, og mange unge har urimelige høje krav til sig selv og deres egne standarder.
Det er tiden og kulturen vi lever i den er galt med
På uddannelses institutionerne og arbejdspladserne stilles der større og større krav til det enkelte mennesker, herunder de unge. Vi lever i et præstationssamfund og mange unge har svært ved at leve op til de krav der stilles til dem. Samtidig er det blevet et stort problem med de sociale medier, der “stjæler” vores tid og opmærksomhed.
Psykisk mistrivsel hos de unge forårsaget af sociale medier
Jagten på likes på de sociale medier og sammenligning af sig selv med andre unge, der ofte udlægger sig selv som en succes på de sociale medier, har en stærk indflydelse på psykisk mistrivsel blandt mange unge. Der er forskellige idealer man forsøger at leve op til, både i forhold til udseende, tøj og levevis. Og dette påvirker de unges selvværd i negativ retning.
Fritid, egne interesser og mindre social omgang med andre unge
Fritid og egne interesser samt social omgang med andre unge, er der tit og ofte ikke tid til. Ligesom motion, fritid og andre aktiviteter nedprioriteres til fordel for studier og job.
Informationsmængden stresser de unges hjerne
Alle de informationer, både unge og voksne, til dagligt bliver bombarderet med, både fra internettet, tv og andre steder stresser vores hjerne, og hvis vi ikke er kritiske overfor hvilke informationer vi tager ind, påvirker det vores glæde og trivsel i negativ retning. Hver eneste gang vi tænker for tv´et, læser nyheder på internettet eller er på de sociale medier, bliver vi konstant udsat for skræmme kampagner af den ene eller anden art.
Sammenligninger med andre, mere eller mindre konstante negative nyheder i alle medierne giver anledning til bekymringer og spekulationer. Og da vores hjerne ikke kender forskel mellem det vi tænker og det der rent faktisk sker i virkeligheden, påvirker det de unge og voksnes glæde og trivsel, herunder den mentale sundhed. Og det giver så igen anledning til psykisk og fysisk mistrivsel hos de unge.
Relaterede sider
Der er en vej op af “det sorte hul” og dermed ud
Mange af de unge som jeg hjælper til dagligt i min unge terapi eller unge coaching oplever stor psykisk mistrivsel, og er plaget af selvkritiske tanker, bekymringer, manglende motivation, tristhed og indesluttethed. Det er oftest forbundet med mindre social kontakt til andre unge og en følelse af tomhed og meningsløshed med livet.
Mange unge tror ikke på sig selv og deres eget værd. Det bevirker at de plages af manglende tvivl på sig selv, til andre og til livet generelt. Og derfor nogle gange bare har lyst til at give slip på det hele og forsvinde ned i “det sorte hul”.
Har du som ung følelsen af, at det er svært at slå til og oplever du engang i mellem eller tit en følelse af meningsløshed og modløshed til livet og din skole, uddannelse eller job? Så er du absolut ikke den eneste. Hver eneste dag er der rigtig mange unge der har det præcis ligesom dig.
Søg professionel hjælp, og få din glæde, trivsel og livskvalitet tilbage
Har du mistet modet og har du lyst til bare at “forsvinde ned i det sorte hul”, så søg hjælp til at få din glæde, trivsel og livskvalitet tilbage. Du kan enten søge hjælp hos en psykolog eller endnu bedre en psykoterapeut, unge coach eller unge terapeut, som har specialiseret sig i at arbejde med unge.
Og husk det er ikke en skam at bede om hjælp – Tværtimod.