Selvtillid og selvværd

Selvtillid og selvværd er to forskellige begreber, og blandes oftest sammen. Jeg vil i dette indlæg fortælle dig lidt om hvad forskellen på selvtillid og selvværd er.

Nogle mennesker har en stor selvtillid og et lille selvværd. Mens andre mennesker har et stort selvværd og en lille selvtillid. Og igen er der mennesker, der har en fin balance mellem begge dele.

Det handler om, at skabe en lige balance mellem din selvtillid og dit selvværd.  Jo større selvtillid og selvværd du har, jo bedre står du fast, når du udsættes for forandringer i livet i forskellige henseender.

Selvtillid

At have selvtillid hænger sammen med de ting du kan og de ting du gør. Når du har en god selvtillid har du tiltro til dine egne evner. Du tror på, at du kan udføre forskellige ting, at du kan opnå f.eks. gode karakterer i skolen eller er blandt de bedste til at udøre dit arbejde, at du sagtens kan bygge dit hus selv osv. Selvtillid er noget andre kan se ud fra den adfærd du har. “Han/hun udstråler en stor selvtillid”.

Lav selvtillid

En lav selvtillid giver sig udslag i usikkerhed, tilbageholdenhed og passivitet, eller det stik modsatte som f.eks. selvoptagethed og aggressivitet.

Selvværd

selvtillid og selvværdAt have et godt selvværd er når du tror på, at du er noget værd som person og menneske. Når du har et godt selvværd er du tro mod dine egne værdier og overbevisninger, og tør stå ved dem. Du er tro mod dine egne mål og drømme, og fører dem ud i livet uanset hvad andre tænker, siger og mener. For du ved selv bedst hvad der er rigtigt og vigtigt for dig.

Et lavt selvværd

Et lavt selvværd hos unge og voksne, kan ses på blandt andet usikkerhed, manglende tro på ens egen værdi som person og menneske, man får ikke sagt sin mening, forsøger at undgå at blive set, og gør alt for ikke at få opmærksomhed.

Omvendt kan et lavt selvværd også give sig udslag i, at man gør alt for at komme i centrum, kræver opmærksomhed og bekræftelse fra andre mennesker samtidig med, at man ikke lytter til andre mennesker alligevel. Man føler sig uretfærdig behandlet eller anklaget, når nogen konfronterer en. Det kan også give sig udslag i, at man nedgør andre mennesker for derved at hævde sig selv.

Et lavt selvværd kan også være ensbetydende med, at man har større risiko for at udvikle alvorlig stress, set i forhold til personer med et godt selvværd.

Stress og selvværd

Få hjælp til et bedre selvværd og selvtillid

Har du, som ung eller voksen, problemer og udfordringer med lavt selvværd, tilbyder jeg hjælp til bedre selvværd, hvor jeg i et personligt 1:1 forløb, hjælper dig med, at styrke dit selvværd og selvværdsfølelse.

Behandling af lavt selvværd