Når du er ramt af stress påvirkes din selvværdsfølelse

Når du er ramt af stress påvirkes dit selvværd i negativ retning. Og har du i forvejen problemer med et lavt selvværd eller følelsen af mindreværd, bliver dit selvværd påvirket endnu mere i negativ retning.

Når du er ramt af alvorlig stress er du ekstra sårbar, og har derfor ikke så meget overskud mentalt og fysisk. Opgaver, daglige gøremål, sociale sammenkomster m.fl., som du med lethed kunne lave- eller deltage i før, kan pludselig virke fuldstændig uoverskuelige. Måske oplever du også, at du  har svært ved at huske, har trukket dig socialt samtidig med, at du måske heller ikke får den søvn du har behov for.

Stress og selvværd

Pas på med hvad du tænker – dit selvværd kan påvirkes i negativ retning

I kombination med ovenstående, opstår der forskellige tanker som kan være bekymrende- eller frygt baserede tanker omkring hvad kollegaerne eller chefen tænker, det kan være selvkritiske tanker i forskellige afskygninger, eller det kan være tanker omkring ting der er sket, noget du har sagt eller gjort. Mulighederne er mange. Det korte og det lange er, at alle disse tanker er med til, at nedbryde dit selvværd.

En påvirkning af dit selvværd i negativ retning, kan også skyldes at du måske er sygemeldt fra din arbejdsplads eller måske fyret pga. stress. Eller det kan være du er arbejdsløs af en eller anden årsag. Uanset hvad, så vil det for rigtig mange menneskers vedkommende gå ud over deres identitetsfølelse, da de fleste mennesker i Danmark identificerer sig med deres job.  Og når du så af forskellige årsager ikke er arbejdsdygtig, får identitetsfølelsen på dette område et meget stort hak i nedadgående retning. Dette forårsager så igen forskellige uhensigtsmæssige måder at tænke på om dig selv, og dermed en påvirkning af dit selvværd i en uheldig retning.

Du kan læse mere om hvad selvværd er her

Dit selvværd påvirkes ikke af andre, men af måden hvorpå du tænker

Når jeg har mænd og kvinder med lavt selvværd i stresscoachingforløb, arbejder jeg altid med genopbygning- og styrkelse af min deres selvværd, da det er min personlige erfaring, at et godt selvværd med alt hvad dette indebærer, er en effektiv ressource til håndtering og forebyggelse af fremtidige stresssituationer.

Dit selvværd påvirkes ikke af andre, men af måden hvorpå du tænker om dig selv, situationen eller af de scenarier du opstiller inde i dit eget hoved i forhold til ting du selv forestiller dig kan gå galt, samt de tanker du tænker i forhold til hvad du tror andre tænker om dig m.fl.

Læs om symptomer på dårligt selvværd

Gode huskesætninger i forhold til tanker

  • Tanker er bare lyde, ord, historier eller små bidder af sprog.
  • Tanker kan være sande eller udsande. Du behøver IKKE automatisk at tro på dem.
  • Tanker kan være vigtige eller uvæsentlige. Du kan nøjes med at tage dig af dem, hvis de er brugbare.
  • Tanker er absolut IKKE ordrer! Du behøver bestemt IKKE adlyde dem.
  • Tanker kan være kloge eller tåbelige. Du behøver IKKE nødvendigvis rette dig efter dem.
  • Tanker er ALDRIG nogen trussel! Selv de mest negative- eller frygt baserede tanker kan ALDRIG være nogen reel trussel mod dig.

Kilde: Lykkefælden af Russ Harris

Hvis du selv vil arbejde videre med tanker og måden hvorpå du tænker, kan jeg anbefale dig at læse bogen Lykkefælden af Russ Harris, specielt den første del af bogen.

Vær opmærksom på hvad det er du tænker, og hvor du har dit fokus (på det negative eller positive i situationen)

Husk at rose og anerkende dig selv, også for at du har valgt at tage hånd om din stresssituation – det kræver mod!

Rejsen tilbage til et liv uden stress, og dermed også genopbygningen af dit selvværd, er en proces der består af mange små skridt, og et af skridtene er at arbejde med tanker og i nogle tilfælde også selvværdet.

Flyt dit fokus

Når du er i en situation, hvor du er ramt af alvorlig stress, kan det være svært at se sig ud af situationen. Og du kan være tilbøjelig til at have dit fokus overvejende på det dårlige- eller negative i den situation du befinder dig i. Men lige meget hvad der sker, så kan du altid finde noget positivt i din situation, hvis du vel og mærke leder efter det. Jeg ved det kan være rigtig svært for mange mennesker, at se det positive i en situation, specielt når du er ramt af alvorlig stress.

Så for at gøre det lettere for dig, har jeg herunder skrevet en række virkningsfulde spørgsmål, som vil gøre det nemmere for dig. Spørgsmålene har jeg fra en bog af Anthony Robbins, som jeg læste for rigtig mange år siden. Længe før jeg begyndte at arbejde med det jeg laver i dag. Bogen hedder “Råd fra en ven“.

Problemløsningsspørgsmål

  1. Hvad er det gode ved problemet?
  2. Hvad er ikke perfekt endnu?
  3. Hvad er jeg villig til at gøre for at få det på den måde, jeg vil have det?
  4. Hvad er jeg villig til at holde op med at gøre for at få det, som jeg vil have det?
  5. Hvordan kan jeg nyde processen, imens jeg gør det, der er nødvendigt for at få det, som jeg vil have det?

Virkningsfulde spørgsmål om morgenen

  1. Hvad er jeg glad for i mit liv lige nu? Hvad er det ved det, der gør mig glad? Hvad får det mig til at føle?
  2. Hvad er jeg begejstret for i mit liv lige nu? Hvad er det ved det, der gør mig begejstret? Hvad får det mig til at føle?
  3. Hvad er jeg stolt af i mit live lige nu? Hvad er der ved det der gør mig stolt? Hvad får det mig til at føle?
  4. Hvad er jeg taknemmelig for i mit liv lige nu? Hvad er det ved det, der gør mig taknemmelig? Hvad får det mig til at føle?
  5. Hvad nyder jeg mest i mit liv lige nu? Hvad er det ved det jeg nyder? Hvad får det mig til at føle?
  6. Hvad er jeg engageret i i mit liv lige nu? Hvad er det der gør mig engageret? Hvad får det mig til at føle?
  7. Hvem elsker jeg? Hvem elsker mig? Hvad er det, der får mig til at elske? Hvad får det mig til at føle?

Virkningsfulde spørgsmål om aftenen

  1. Hvad har jeg givet i dag? På hvilke måder har jeg været givende i dag?
  2. Hvad har jeg lært i dag?
  3. Hvordan har dagen i dag bidraget til min livskvalitet?
  4. Hvordan kan jeg bruge dagen i dag, som en investering i min fremtid?

Udover de ting jeg nævner i dette indlæg, er der en lang række andre ting du kan gøre for at styrke dit selvværd. Dette er dog for omfattende til at komme ind på i dette indlæg. (I september måned udgiver jeg en gratis e-bog med masser af værktøjer til, hvordan du styrker dit selvværd – se den grønne boks længere nede i indlægget for nærmere info).

Nogen gange er det nødvendigt med professionel hjælp til styrkelse af selvværdet, specielt hvis du er en type som har en generel udfordring med din selvværdsfølelse. Har du brug for professionel hjælp til dit selvværd, så har jeg et forløb som du kan læse mere om på nedenstående link.

Behandling af lavt selvværd

Accepter din situation

Det er vigtig, at du accepterer din situation, og erkender overfor dig selv, at det ikke er dig der er noget galt med fordi du har fået stress. Ligesom det på ingen måde er et tegn på at du er svag – tværtimod! Du har ganske enkelt bare været alt for stærk i for lang tid – og højst sandsynlig stærkere end de fleste.

Du er i en situation, hvor du er ekstra sårbar og har derfor ikke de samme ressourcer til rådighed, som du havde før.

Stresscoaching – en af de mest effektive metoder til behandling af stress

Når du er kommet af med din stress, og har lært at håndtere og forebygge fremtidige stresssituationer, og igen har opnået mental og fysisk balance i dit liv, vil din selvværdsfølelse også komme igen.

Husk og passe på dig selv – der er ingen andre der gør det for dig!

Kontakt - prefooter

Kontakt mig for yderligere information

Benyt nedenstående formular eller ring på tlf. 42 16 47 14

Kontaktinformation

  • LifeConsulting
    Holbækvej 44 B
    4000 Roskilde
  • 4216 4714