Gode råd til hjælp mod stress

10 gode råd mod stress, der både kan afhjælpe og forebygge stress

Med disse 10 gode råd til hjælp mod stress, kan du afhjælpe og forebygge stress hos dig selv.

Hvis du er stresset og ønsker at komme af med din stress, og ikke i første omgang ønsker professionel hjælp til din stress, kan starte med, at følge disse 10 råd mod stress.

Rådene mod stress er ikke prioriterede, men hvis du er stresset og ønsker at komme af med din stress bør du læse dem forfra. Hvis du ikke er stresset og ønsker at forebygge stress, bør du læse rådene bagfra.

# 1 Du skal mærke dine stresssignaler

Noget af det vigtigste, du kan gøre for at lære at tackle din stress, er at mærke dine stresssignaler. Når du mærker dine stresssignaler, skal du skrive ned hvilke signaler/symptomer du mærker, og hvad årsagen er. Det vil sige hvad eller hvem var det der udløste dit stresssignal. På den måde finder du ud af om der er et mønster i din stress, og hvilke årsager der er til, at du bliver stresset. Du kan læse mere om stresssignaler her.

# 2 Du skal være fysisk aktiv

Fysisk aktivitet fjerner stresshormonerne fra din krop, og du gør det stress egentlig er beregnet til: "Kamp eller Flugt". Derudover har fysisk aktivitet også den fordel, at du er i god form, og din krop er dermed mere robust overfor stress.

# 3 Du skal slappe af mentalt

Når du er stresset, kører din hjerne hurtigere. Den er fokuseret på at løse det, der stresser. Tankerne summer rundt i dit hoved, og din hjerne formår ikke at slappe af.

Start med at tømme hovedet ved at skrive alle dine tanker ned på papir. Derefter skal du enten meditere eller lytte til en afslapnings CD eller lydfil. Det er hvor en person med sin tale hjælper dig til at slappe af.

Mental afslapning gør at:

  • Du får styr på dine tanker
  • Du styrker din intuition, kreativitet og overblik
  • Du forebygger stress

# 4 Du skal have din søvn

Når du er stresset, går det ofte ud over din søvn. Du sover dårligere, da stress sætter din krop i alarmberedskab og gør at du sover let. De fleste mennesker har behov for mellem 7 og 8 timers søvn.

Det er vigtigt, at du får din søvn og sover godt. Når du er stresset, har du ekstra behov for søvn. Hvis du er træt om dagen, så prøv at sove lidt mere.

# 5 Du skal skrive alt ned

Skriv alt ned hvis du er stresset. Du må ikke bruge din hjerne som opslagstavle, huskeliste, kalender osvv.

Skriv følgende ned:

  • Huskesedler, to-do-lister, aftaler m.v.
  • Gode ideer, problemstillinger osv
  • Drømme, bekymringer osv.

# 6 Du skal prioritere

Sørg for at prioritere det, der er vigtig for dig. Lav de 3 vigtigste ting hver dag. Og husk siger du ja til en ting siger du nej til noget andet. Lav en prioriteringsliste hver eftermiddag eller aften over de 3 vigtigste ting du skal den næste dag. Har du andre gøremål er det vigtigt, at du først laver de 3 vigtigste ting du har på din liste.

# 7 Du skal fokusere på det gode

Hvis du har en tendens til at være negativ, hvad du muligvis har god grund til, så skal du effektivt lære at skifte fokus.

Lav en "Glædesbog". Køb en flot notesbog, hvori du hver aften, skriver tre ting ned som har været positive den pågældende dag. Det behøver ikke være store ting, og det kan være noget du har set, hørt, gjort eller oplevet. Læg især mærke til de små ting. Det skal være tre NYE ting hver dag.

# 8 Du skal være proaktiv

Når der er noget der stresser dig, skal du fokusere på hvad DU selv kan gøre ved det. Du skal være proaktiv, og der er tre ting du kan gøre.

  1. Hvad er dine handlingsmuligheder? Kan du selv gøre noget aktivt? F.eks. sige til eller fra?
  2. Hvis du ikke har nogen handlingsmuligheder, kan du spørge dig selv om du kan få hjælp af nogen.
  3. Hvis du ikke har nogen handlingsmuligheder, eller kan få hjælp af nogen, så er der kun en mulighed tilbage: Du må acceptere tingene som de er. Du skal lære at sige PYT! Ikke fordi det der sker er okay, men du kan ikke gøre noget ved det lige nu i hvert fald. Så derfor PYT!

# 9 Du skal passe godt på dig selv

Hvis du ikke hjælper dig selv, så kan du ikke hjælpe andre. Det der sker for rigtig mange mennesker, der går ned med stress, er at de glemmer sig selv. De glemmer sig selv, og pludselig kan de ikke tage vare på deres familie og deres arbejde.

Sørg for at prioritere dig selv højest. Gør noget for dig selv. Vær god ved dig selv.

# 10 Du skal have balance i alle dine livsområder

Det er vigtigt, at du har balance i alle områder af dit liv. Når du har balance i dine livsområder får du et "helt" liv, og opnår dermed at:

  1. Du bliver lykkeligere
  2. Du bliver mere robust overfor stress
  3. Du får et bedre forhold til andre mennesker.

Eksempel på livsområder er:

  1. Personlig udvikling
  2. Familie
  3. Fritid
  4. Helbred
  5. Arbejdsliv
  6. Økonomi
  7. osv.

Download livshjulet og vejledning HER

Har du brug for hjælp til at komme af med din stress?

Hvis er alvorlig ramt af stress eller ikke selv kan komme af med din stress, kan du få professionel hjælp til at komme af med din stress.

Den hurtigste og mest effektive metode til behandling af stress er stresscoaching, der er en kombination af afstressning samt værktøjer og teknikker, til håndtering- og forebyggelse af fremtidig stress.

Læs mere om stresscoaching her

Kontakt - prefooter

Kontakt mig for yderligere information

Benyt nedenstående formular eller ring på tlf. 42 16 47 14

Kontaktinformation

  • LifeConsulting
    Holbækvej 44 B
    4000 Roskilde
  • 4216 4714