Hvordan behandler man lavt selvværd

Som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg om selvværd og selvtillid, kan du sammenligne dit selvværd med roden på et træ og din selvtillid med kronen på træet.

Dit selvværd, har ligesom roden på træet, brug for vand og næring for at kunne vokse og udvikle sig. Den form for vand og næring du har brug for, så dit selvværd (dit rodnet) kan vokse og udvikle sig er bl.a. evnen til at kunne rose og anerkende dig selv for den person du er inderst inde. Det vil sige IKKE for de ting du gør men for den person du er.

Behandling af lavt selvværd handler først og fremmest om dine overbevisninger og dermed måden, hvorpå du tænker om dig selv. Tænker du negative eller selvkritiske tanker om dig selv, og den person du er, påvirker det dit selvværd i negativ retning. Hvis du derimod tænker gode og positive tanker om den du er, roser og anerkender dig selv for den du er og det du gør  påvirker det dit selvværd i positiv retning.

Herudover handler det om at du er tro mod dig selv, lever dit liv ud fra hvordan du gerne vil leve det, og dermed IKKE lader dig bevidst eller ubevidst styre af hvad andre tænker og mener om dig, og hvordan du skal leve dit liv. Det er dig, og kun DIG der bestemmer over dit eget liv.

Symptomer på lavt selvværd

Videoen herunder, som jeg har fundet på Youtube, forklarer på en dyb og rørende måde hvad jeg mener, når jeg siger at det er dit liv og kun DIG der bestemmer hvordan du vil leve det.

Jeg er helt med på, at ovenstående er meget lettere sagt end gjort, hvis du ikke er vant til det. Dog vil jeg vove den påstand, at du med den rette hjælp, kan styrke dit selvværd forholdsvis hurtigt.

Indre fred begynder i det øjeblik du vælger, IKKE at tillade en anden persons handlinger, at kontrollere dine tanker og følelser.

I min e-bog “vejen til bedre selvværd” får du en række effektive værktøjer og teknikker til at styrke dit selvværd i en positiv retning. For nogle mennesker er teknikkerne og værktøjerne i denne bog nok, og for andre er der yderligere ting der skal arbejdes med på et dybere plan.

Du kan hente e-bogen ganske GRATIS ved at tilmelde dig mine inspirations og nyhedsmails nederst i højre hjørne (Klik på den lille sorte boks)

Når jeg har voksne og unge i selvværdsforløb er nogle af de ting vi arbejder med bl.a at få ryddet op i tidligere ubehagelige oplevelser som f.eks. mobning, overfald, gamle uhensigtsmæssige vaner og overbevisninger, frygten for at blive afvist eller forladt m.fl.

Når jeg “behandler” lavt selvværd arbejder jeg også med “omprogrammering” af måden hvorpå du tænker i forskellige situationer. Så det er dig der styrer situationen og dine tanker, og ikke situationen og  tankerne der styrer dig!

Det er ikke det der sker, men måden hvorpå du tænker om det der sker

Jeg anvender b.la. NLP coaching og NLP terapi i mit arbejde med opbygningen af selvværdet hos unge og voksne. NLP er en moderne og meget jordnær psykologi, og et rigtig godt værktøj til ar styrke dit selvværd med.

Få professionel hjælp til bedre selvværd

Kontakt - prefooter

Kontakt mig for yderligere information

Benyt nedenstående formular eller ring på tlf. 42 16 47 14

Kontaktinformation

  • LifeConsulting
    Himmelev Bygade 68 A
    4000 Roskilde
  • 4216 4714