Lær årsagerne og din krops signaler at kende hvis du vil forebygge stress

forebyggelse af stressFor at forebygge stress skal du først og fremmest finde ud af årsagerne til det der stresser dig.

Er det noget i omgivelserne, enten privat eller på din arbejdsplads?

Er det dine egne forventninger til dig selv?, Påtager du dig flere opgaver end du har tid til, så du dermed forsømmer andre ting?

Er det dine egne tanker om ting fra fortiden, eller bekymringer om fremtiden?

Årsagerne til stress kan være mange, og tit og ofte er vi uvidende om hvad det er der stresser os.

Det er derfor vigtigt at du kender dine årsager til stress før du kan forebygge stress.

Lær din krops stresssignaler at kende

Udover at finde årsagerne til det der stresser dig, skal du også kende din krops stresssignaler. Det vil sige at du skal finde ud af hvordan du mærker din stress og i hvilke situationer du mærker den.

Du kan læse mere om stresssymptomer her.

Før stressdagbog

En god hjælp til at finde ud af hvordan du mærker din krops stresssignaler og samtidig årsagen til, at de bliver udløst er at føre en stressdagbog.

Du kan bruge et kladdehæfte, en notesbog e.l. til at føre din stressdagbog i. Du skal lave fire kolonner:

1. Dato og tidspunkt

Her skriver du datoen og tidspunktet for din stressreaktion

2. Stresssignal

Her skriver du din stressreaktion ned. Det vil sige hvad du følte eller mærkede i den pågældende situation. Det kan f.eks. være sommerfugle i maven, hjertebanken, sved på håndfladerne etc.

3. Stressårsagen

Her skriver du det du tror udløste din stressreaktion/stresssignal. Det kan være en ydre omstændighed eller dine egne tanker der udløste stressreaktionen.

4. Bemærkninger

Skriv hvad der skete i situationen, hvad du selv gjorde og hvad du eventuelt kunne have gjort anderledes.

Hav din stressdagbog på dig hele tiden, og sørg for at skrive i den så snart du mærker stressen. Læg specielt mærke til de grønne stresssignaler, da det er dem der afslører årsagerne til det der stresser dig.

Det kan du gøre for at forebygge stress

Når du har lært din krops stresssignaler at kende og samtidig har lokaliseret årsagerne til det der stresser dig, er der flere ting du kan gøre.

  • Lær at sige fra. Siger du ja til noget siger du nej til noget andet (døgnet har kun 24. timer)
  • Planlæg og prioriter din tid med plads til det uventede – både på dit arbejde og i privatlivet
  • Prioriter dine opgaver – både de private og arbejdsmæssige
  • Sørg for at holde fri også i weekenden
  • Mediter minimum 12 minutter om dagen
  • Indret dit liv så dine ambitioner er i overensstemmelse med det der er realistisk
  • Få en god nattesøvn. Det er vigtigt at du få sovet nok, og har en jævn døgnrytme. Det er under søvnen at din krop genopbygger sig selv.
  • Fokuser på det positive
  • Dyrk motion
  • Spis sundt
  • Bed om hjælp – brug dine kollegaer, venner og familie.

Læs min artikel om forebyggelse og håndtering af stress i dagligdagen

Hvis du allerede er alvorlig stresset, skal du søge professionel hjælp til din stress så hurtigt som muligt.  Der skal en målrettet indsats til at behandle din stress, inden stressen udvikler sig til mere alvorlige fysiske og psykiske følgevirkninger. Jo hurtigere du får hjælp til at komme af med din stress, jo lettere er det at komme af med den igen.

Relaterede sider

Selvbehandling af stress >>

Kontakt - prefooter

Kontakt mig for yderligere information

Benyt nedenstående formular eller ring på tlf. 42 16 47 14

Kontaktinformation

  • LifeConsulting
    Himmelev Bygade 68 A
    4000 Roskilde
  • 4216 4714